Poon Lim: 133 Dage Alene på Atlanterhavet

De fleste kender til fiktive overlevelseshistorier som Tom Hanks' rolle i filmen 'Cast Away'. Men virkeligheden overgår ofte fiktionen. Forestil dig at være strandet, ikke på en ø med ressourcer, men midt på det uendelige, nådesløse hav. Dette var skæbnen for Poon Lim i 1942, en mand, hvis historie om overlevelse er en af de mest bemærkelsesværdige i maritim historie. Hans kamp var ikke kun mod sult og tørst, men også mod isolation, hajer og en knusende ensomhed. Denne artikel dykker ned i den utrolige fortælling om, hvordan en almindelig mand overlevede 133 dage alene på en simpel tømmerflåde af træ.

Fra Hainan til Atlanterhavet: Hvem var Poon Lim?

Poon Lim blev født i 1918 på den kinesiske ø Hainan. Hans ungdom fandt sted i en turbulent tid, hvor Japan aggressivt ekspanderede i Kina. For at undgå at blive indkaldt til den kinesiske hær, sendte hans far ham afsted for at søge lykken til søs. Han fulgte i sin brors fodspor og fik arbejde som kahytsdreng i den britiske handelsflåde. Livet til søs var dog langt fra idyllisk. Sammen med andre asiatiske besætningsmedlemmer oplevede Lim diskrimination og hård behandling fra de europæiske officerer. Denne oplevelse fik ham til at forlade flåden i 1937 og i stedet arbejde som mekaniker i Hong Kong.

Men historien havde andre planer for ham. Med udbruddet af Anden Verdenskrig i 1939 opstod der en massiv mangel på mandskab i den britiske flåde. For at tiltrække flere rekrutter blev arbejdsforholdene forbedret. Da Japan i 1941 forberedte et angreb på Hong Kong, så Poon Lim en mulighed for at undslippe den forestående invasion. Han valgte at vende tilbage til havet og tog hyre som 2. messe-steward ombord på det britiske handelsskib SS Benlomond.

Tragedien på SS Benlomond

Den 10. november 1942 forlod SS Benlomond Cape Town i Sydafrika med kurs mod Paramaribo i Brasilien. Skibet var bevæbnet, men det var langsomt og sejlede uden eskorte, hvilket gjorde det til et sårbart mål. Den 23. november, 750 sømil øst for Brasiliens kyst, blev skæbnen forseglet. Den tyske ubåd U-172 fik øje på skibet og affyrede to torpedoer. Træfferne var ødelæggende, og SS Benlomond sank på blot to minutter.

Poon Lim befandt sig i sin kahyt, da angrebet skete. Han reagerede instinktivt, greb en redningsvest og skyndte sig mod dækket. Midt i kaosset blev han skyllet overbord af de voldsomme kræfter fra det synkende skib. Da han endelig kom op til overfladen og gispede efter luft, var skibet væk. Alt, hvad der var tilbage, var vragrester og den uendelige horisont. I timevis klamrede han sig til et stykke drivtømmer, indtil han mirakuløst stødte på en af skibets redningsflåder – en simpel kvadratisk konstruktion af træ på cirka 2,5 x 2,5 meter. Han var den eneste overlevende ud af en besætning på 54 mand.

133 Dages Kamp for Livet

Redningsflåden blev hans nye verden. Ombord fandt han en begrænset mængde forsyninger: en dunk med omkring 45 liter ferskvand, nogle kasser med tvebakker, chokolade, pemmikan (en slags tørret kød) og dåsemælk. Disse forsyninger var livsnødvendige i starten, men Poon Lim vidste, de ikke ville vare evigt. Hans overlevelse afhang nu fuldstændigt af hans opfindsomhed.

Vand, Mad og Værktøjer fra Intet

Da ferskvandet slap op, blev regnvand hans eneste kilde til hydrering. Han brugte et lærredssejl fra redningsvesten til at lave en baldakin, der både beskyttede ham mod den brændende sol og opsamlede dyrebart regnvand. Sulten var en konstant fjende. Han begyndte at fiske. Han skilte en lommelygte ad og bøjede fjederen til en fiskekrog. Som fiskeline brugte han fibre fra et hamptov. Knuste tvebakker fungerede som madding. Senere lykkedes det ham at vriste et søm ud af tømmerflådens træplanker for at lave en stærkere krog, der kunne fange større fisk.

Hans diæt blev udvidet, når havfugle landede på flåden for at hvile. Han fangede dem, dræbte dem og saltede kødet i havvand, hvorefter han tørrede det i solen for at lave en slags jerky. Intet gik til spilde; alt var en ressource.

Kampen med Hajen

Den måske mest dramatiske hændelse i hans overlevelsesrejse var konfrontationen med en haj. Da hajer begyndte at cirkle om flåden, tiltrukket af resterne fra hans fuglefangst, besluttede han at gå til modangreb. Han brugte fuglekød som madding og fik en haj på krogen. Med hænderne beskyttet af lærred kæmpede han for at hive den ombord. Da hajen landede på den lille flåde, gik den amok. Poon Lim brugte den halvtomme vanddunk af metal til at slå hajen ihjel i en desperat kamp for livet. Sejren var afgørende. Han drak blodet fra hajens lever for at slukke en desperat tørst, da det ikke havde regnet i dagevis. Han skar finnerne af og tørrede dem i solen – en delikatesse i hans hjemland.

En Psykologisk Prøvelse

Ud over de fysiske strabadser var den psykologiske belastning enorm. At være fuldstændig alene midt på havet i over fire måneder er en prøvelse, få kan forestille sig. I starten talte han dagene ved at binde knuder på et reb, men opgav det til sidst og begyndte i stedet at tælle fuldmåner. Flere gange så han skibe i horisonten. Han råbte og signalerede, men de sejlede forbi. Nogle har spekuleret i, at de troede, han var en japansk sømand og derfor en fjende, eller at de frygtede, det var en fælde fra en tysk ubåd. En gang fløj et amerikansk patruljefly over ham og kastede en markør i vandet, men en storm ramte kort efter, og han var tabt igen. Hver afvisning var et knusende slag for moralen, men hans viljestyrke svigtede aldrig.

Overlevelsesstrategier: Poon Lim vs. Fiktion

Redningen og et Nyt Liv

Efter 133 dage på havet begyndte Poon Lim at mærke en forandring. Vandets farve skiftede fra dybblå til en mere grønlig nuance, et tegn på, at han nærmede sig land. Den 5. april 1943 blev han opdaget af tre brasilianske fiskere ud for Brasiliens kyst. Han var så svækket, at de måtte løfte ham fra flåden. Han havde tabt næsten 10 kg, men han var i live. Tre dage senere, da de ankom til havnebyen Belém, var han i stand til at gå igen, om end usikkert.

Efter to uger på et hospital i Brasilien var han klar til at rejse. Han blev sendt til Storbritannien, hvor kong George VI tildelte ham British Empire Medal for hans utrolige udholdenhed. Hans historie blev brugt i Royal Navys overlevelsesmanualer som et eksempel på, hvad et menneske kan udholde. Senere emigrerede Poon Lim til USA, hvor han fik statsborgerskab og levede et stille liv i Brooklyn, New York, indtil sin død i 1991, 72 år gammel. Han holder stadig verdensrekorden for den længste overlevelse på en redningsflåde for en enkelt person. En rekord, han selv udtrykte håb om, at ingen nogensinde ville få brug for at slå.